DREAMTEAM i MEJERIET

Og andre steder....

MØD MENNESKER BAG OSTEN

JØRGEN

JUNGWINZER


- manden som kan ALTING -

CLAUDIA

CHEFMEJERISTEN


- og fårehyrden -

Der var engang en tysk pige som blev forelsket i en ung og smuk dansk mand...


OK, det er måske ikke VORES historie vi skal beskrive her.


Men det er vores historie om traditionelt ostefremstilling og avl af malkefår som skal beskrives!


CLAUDIA har lavet ost (professionelt) siden 2008. Et håndværk, som hun har lært gennem mange år i Schweiz og siden har perfektioneret i Tyskland og Danmark. Først med komælk, så i mange år med gedemælk og selvfølgelig også med fåremælk. Men ostefremstilling var ALDRIG bare ostefremstilling: det er HELE pakken! At hyrde dyr, pleje dyr, være veterinærsygeplejerske, høste hø, træne hyrdehunde, køre traktor, bureaukrati, fødevareregler, selvangivelser og og og... Og kun ved at forstå den holistiske process: fra mark, til dyr, til mælk, til ost - er det muligt at lave et fremragende produkt. Og denne pakke af gammel viden, ført videre over generationer, er flyttet til Danmark sammen med CLAUDIA i 2018.


Ved siden af at drive gårdmejeriet har CLAUDIA en PhD i Agroøkologi og er universitetsforsker i biodiversitet og drivhusgasudledninger fra tørvejordsøkosystemer (højmoser & lavbund). Den dybe forståelse for både: dyr og mælken, samt de naturvidenskabelige grundlæg for  økosystemprocesser er helt klar en fordel i vores bedrift.



"Man skal ville for at kunne gøre" siger et ordsprog. JØRGEN er manden, der kan (og vil) det hele. Og med alt mener jeg virkelig alt! På gården er JØRGEN Jungwinzer (den "unge vinmager"), men i virkeligheden fungerer INTET uden ham. Uanset om det er i osteproduktionen, når der skal hegnes, klippes får, eller når der skal saves de smukkeste og mest lige snit i træet - JØRGEN kan og gør alt.


JØRGEN er ikke kun uundværlig på gården. Han er også uundværlig i musikkens verden. Som New Orleans-jazz trompetist har han rejst (næsten) hele verden rundt og er en af de mest kendte (nulevende) danske musikere inden for denne genre.

Og hel ved siden af det hele er JØRGEN også laborant på universitetet og specialist i jordfysik.